Yderligere tre indbrud i Brande
![](https://brandebladet.dk/sites/default/files/styles/full_image_12_col/public/artikler/politibil-800_38.jpg?itok=sYvogb3_)
Lørdag i tidsrummet fra klokken 18 til 21.50 blev der begået indbrud i en villa på Skovbrynet i Brande.
Tyven brød et vindue op og stjal smykker, nogle parfumer og en Samsung tablet. Værdien af det stjålne er ikke opgjort. Blandt de stjålne smykker var en guldvielsesring med navnet ”Jens Henning” indgraveret.
Ligeledes lørdag blev der begået indbrud i en anden villa på Skovbrynet. Her har tyven i tidsrummet fra klokken 15 til 23.45 opbrudt en terrassedør og har stjålet en bærbar pc af mærket Lenovo.
Fra en bolig på Vibevej blev der i tidsrummet fra torsdag klokken 9 til fredag klokken 13 stjålet smykker - dvs. ringe, halskæder og ørestikker. Værdien af det stjålne er endnu ikke opgjort.
Tyven skaffede sig adgang ved at bryde en terrassedør op og har været i de fleste af boligens rum.
Tilføj kommentar