Yderligere to butikker lukker
Indsendt af Mikael Lund den fre, 22/01/2016 - 08:55
I dag fredag er sidste åbningsdag i Dansk Folkehjælps genbrugsbutik, og også på modsatte side af Storegade er der gang i ophørsudsalget hos Den lille marskandiser.
Det er imidlertid ikke de eneste butikker, der lukker: Også to andre forholdsvis nystartede butikker har valgt at stoppe.
Således mister Brande sin cykelbutik Cykelladen, som åbnede i april 2014, og Lasse Haahr har valgt at afvikle sin outlet-butik Luxury for Less, som han startede i oktober 2013.
Hos Cykelladen slutter man af med ophørsudsalg fredag og lørdag, mens Lasse Haahr forventer at holde åbent måneden ud.
Tilføj kommentar