Voldsomt sammenstød på Sdr. Ommevej
OPDATERET: Kort før kl. 17 skete der et voldsomt trafikuheld i krydset Sdr. Ommevej/Skærlund Skolevej.
Her stødte to biler - en personbil og en ældre kassevogn - så voldsomt sammen, at begge biler endte i grøften på modsatte side af vejen.
Redningsberedskabet rykkede massivt ud til ulykken med 3 ambulancer, lægeambulance og samtlige brandbiler fra Falck-stationen i Brande, og p.g.a. udsivende benzin valgte brandfolkene at udlægge skum for at eliminere risikoen for brand.
I alt tre personer blev kørt til hospitalet med fuld udrykning.
Politiets Vagtcentral oplyser her til aften, at sammenstødet skyldtes, at føreren af kassevognen, der svingede fra Skærlund Skolevej ud på Sdr. Ommevej, ikke har overholdt sin ubetingede vigepligt. Derved blev han ramt i venstre side af fronten på bilen.
Tilføj kommentar