Voldsom biljagt endte i Fasterholt

En hasarderet biljagt på Midtjyske Motorvej endte natten til torsdag i Fasterholt, hvor en politipatrulje lagde sømmåtter ud for at stoppe en bil ført af en 47-årig mand fra Ikast. I bilen var også en 28-årig mand fra Holstebro.

Den 28-årige valgte at løbe fra bilen, men det lykkedes betjente at løbe ham ind. Begge mænd fremstilles i formiddag i grundlovsforhør ved retten i Herning.

Biljagten begyndte, da betjente klokken 00.42 i nat standsede bilen rutinemæssigt ved McDonald´s i Herning. Den 47-årige valgte at køre fra stedet og fortsatte ud på Midtjyske Motorvej, hvor han flere gange forsøgte at køre ind i siden på den politibil, der fulgte efter og kørte op på siden af ham for at få ham til at standse.

Den 47-årige kørte med meget høj hastighed, kørte flere gange i nødsporet og overtrådte flere færdselsregler. Han forlod motorvejen ved Arnborg og valgte at køre videre i retning mod Fasterholt. Her var en patrulje blevet alarmeret og stod klar med sømmåtter lagt ud på vejen.
Biljagten endte på Solsortevej i Fasterholt, hvor de to mænd blev anholdt.

Den 47-årige blev bedt om at aflevere en blodprøve, da politiet mener, han var påvirket af narkotika. Han kørte desuden uden at have et kørekort.

Der blev fundet narko i bilen, og politiets tjenestehunde fandt senere tyvekoster i området.

Den 47-årige kan se frem til et væld af sigtelser. Den 28-årige var udeblevet fra tre måneders afsoning og kan ligeledes se frem til flere sigtelser.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul