Vinkelsliber antændte naturbrand

Brandfolkene fra Falck i Nr. Snede måtte tirsdag eftermiddag kl. 14.56 en tur til Hvillumvej nord for Ejstrupholm for at slukke en mindre naturbrand.

Gnister fra arbejde med en vinkelsliber havde antændt et skovområde, og det endte med, at ca. 500 kvadratmeter brændte.

Den 70-årige mand, der havde betjent vinkelsliberen, står ifølge politikommissær Henning Præstegaard til en bøde for at have overtrådt Beredskabsloven på grund af sin uforsigtighed.

Politikommissæren opfordrer ved samme lejlighed til, at man udviser særlig agtpågivenhed, da naturen i øjeblikket er meget tør grundet en længere periode uden nedbør, men til gengæld kraftig blæst.

Brandfolkene fra Nr. Snede valgte at rekvirere tankvognsassistance fra kollegerne i Brande til slukningsarbejdet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul