Vind 1000 kroner

Hvem kan ikke bruge 1000 kroner ekstra til at købe julegaver for?

Det kan de fleste vist, og uanset om det er ens eget navn, en vens eller et familiemedlems, der skal stå øverst på til og fra-kortet, er en tusse for de fleste et pænt tilskud til julebudgettet.

Den nette sum er der fem kunder, der kan indkassere i forbindelse med butikkernes julemesse på søndag.

I alle butikker ligger der kuponer, og det eneste man skal gøre for at deltage i lodtrækningen om fem Brande-gavekort á 1000 kroner er at udfylde kuponen med navn og telefonnummer og aflevere den i butikken – hvem ved, måske er det dig, der bliver blandt de heldige, når vinderne udtrækkes.

Skulle man ikke være blandt de heldige i denne konkurrence, er der også andre muligheder for at vinde en præmie.

Hos Chic trækkes der lod om 10 gavekort á 100 kr. blandt de kunder, der køber et gavekort til butikken i løbet af weekenden, og hos Blåhøj El trækkes der bl.a. lod om et gavekort på 2.000 kr. til butikken og en julekurv til børnene blandt kunderne.

Udenfor butikken er pølsevognen på plads, så sulten eksempelvis kan blive stillet med en Blåhøj-burger.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul