Vi skal have ”nye penge”!

Henrik Christiansen

Vi har alle rigtig mange ønsker til det samfund, vi lever i. Problemet er bare, at vi ikke har råd til det vi allerede gør nu, så at ønske yderligere gør bare problemet større. Byrådet har allerede adresseret en del, men vi mangler stadig at finde op imod 120 millioner kr. Så hvis vi vil gøre noget ekstra for f.eks. de ældre – er vi nødt til at tage det fra børneområdet eller omvendt. Alternativt skal vi have ”nye penge” i systemet, og som jeg ser det, er der 2 områder vi kan handle på:

1. Øget bosætning. Vi skal sørge for byggegrunde, også i den mere eksklusive ende. Dernæst skal vi fokusere mere direkte på bosætning. Jeg vil arbejde for, at vi udvider erhvervskontaktudvalget til erhverv- og bosætningsudvalget. Jeg har selv siddet med i erhvervskontaktudvalget i de sidste 4 år, og ved hvor vigtigt et arbejde der er udført – det er bestemt med til, at vi har vundet prisen for bedste erhvervsklima 7 ud af 8 gange. Jeg er sikker på, at hvis vi i et bosætningsudvalg kan dyrke det område intensivt, vil det også bære frugt.

2. Få flere med i arbejdsfællesskabet. Få de kontanthjælpsmodtagere i gang, der ikke fejler andet end at de ikke har et arbejde. Ikke mindst få de flygtninge/indvandrere, der er på overførselsindkomst i arbejde, i stedet for passiv forsørgelse. Det vil årligt spare samfundet for kr. 200.000 pr. person.

Det vil give frie midler, der kan anvendes til nogle af de ting vi så gerne vil. Det er noget af det, jeg vil arbejde for i byrådet.

De bedste hilsner
Henrik Christiansen
byrådskandidat for Venstre

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Arne Danielsen bannerannonce

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul