Endnu en årgang elever har færdiggjort deres afgangseksaminer i folkeskolen. Hvis det går, som det plejer, fortsætter langt de fleste af dem videre på en af de gymnasiale uddannelser efter sommerferien.

Vores samfund er blevet djøfiseret, og de akademiske uddannelser er blevet talt op i en sådan grad, at eliten og samfundet helt har glemt, at der findes helt almindelige job for dem, som har hænderne skruet rigtigt på, og som tør tage et stykke hårdt og fysisk arbejde.

Erhvervsskolerne optager lige nu under 20 procent af de unge - for 50 år siden var det over 50 procent. Beregninger viser, at der kommer til at mangle 72.000 erhvervsfaglige i 2025, så derfor skal der sættes et større samfundsmæssigt fokus på dette problem.

Mange arbejdsgivere påtager sig deres samfundsansvar, og ansætter lærlinge, men der er desværre også en hel del arbejdsgivere, som ikke ansætter lærlinge. Det er simpelthen ikke i orden! Når disse arbejdsgivere ikke gider at tage deres ansvar, er samfundet nødsaget til at lave skolepraktikordninger til de mange unge, der gerne vil have en uddannelse.

Skolepraktikordningen er ikke optimal i min verden. Derfor vil jeg kæmpe for flere rigtige lærepladser i Ikast-Brande Kommune. Man skal vide som ung, at hvis man vælger en erhvervsuddannelse, så er man garanteret en rigtig læreplads, det vil give tryghed og samtidig sikre, at flere unge ser erhvervsuddannelserne som noget positivt. Det handler nemlig om, at vi taler erhvervsuddannelserne op.

Man skal også sikre, at de unge får den rigtige vejledning i folkeskolen. Vi skal droppe uddannelsessnobberiet og fokusere på den enkelte unge, og hvad der er bedst for ham/hende. Uddannelsessnobberiet består også i den nedgørelse af håndværksfagene - at hvis du ikke kan blive andet, så kan du bare blive håndværker, bager eller skraldemand. Den kan ikke bruges i dag, da erhvervsuddannelserne kræver meget mere - både fagligt og bogligt. Og glem alt om lave og høje uddannelser - det hedder korte og lange uddannelser!

Så mangler vi også, at gøre forældrene opmærksomme på, at gymnasiet ikke altid er bedst for deres barn - at den gamle parole med, at hvis man bare har en gymnasial uddannelse og studenterhue, så kan man blive alt i verden. Den holder altså ikke mere, gymnasiet er et springbræt, ikke andet.

Vi må også erkende, at der bare er nogle unge, der ikke kan opfylde erhvervsskolernes adgangskrav på 02 i dansk og matematik. Om det så er bogligt eller af personlige årsager er underordnet - der skal og må være et alternativ. Derfor skal der også være mere fokus på erhvervsuddannelserne i folkeskolen. Der skal være meget mere skolepraktik og erhvervsbesøg, så de unge allerede fra barnsben af kender til de praktiske fag.

Som 3F tillidsrepræsentant ved jeg om nogen, at det kan være svært, og bliver sværere, at være voksen og ufaglært. Derfor er det vigtigt, at man får en uddannelse så tidligt som muligt i livet. Vi skal ikke acceptere at der er unge, som går direkte ud af folkeskolen for at arbejde som ufaglærte resten af livet. Derfor skal det sikres, at de unge der starter deres arbejdsliv uden uddannelse, dels får kurser og efteruddannelse undervejs, og dels at de kommer ind i uddannelsessystemet efter en kort årrække.

Lad os gå forrest her i Ikast-Brande Kommune. Vi skal bruge tid og ressourcer på at dygtiggøre vores unge! De er fremtidens Danmark!

Henrik Christensen, Vænget 17, Brande
3F Tillidsrepræsentant og byrådskandidat for Socialdemokratiet i Ikast-Brande Kommune.