Vi skal behandle de ældre, som vi selv ønsker at blive behandlet

Henrik Overgaard

Af Henrik Overgaard, byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti

Det kan ikke passe, at man skal frygte at komme på plejehjem eller være afhængig af hjemmehjælp, fordi forholdene er for dårlige… Mange offentlige plejehjem er som en fabrik, hvor man bare parkerer de ældre.

Ikast-Brande kommune har en højere udgift til pleje og omsorg end gennemsnittet af landets kommuner. Det paradoksale er, at vi har færre ældre, der modtager hjemmehjælp.

Jeg har derfor været i dialog med flere ansatte og pårørende til ældre, og der er enighed om, at ældreplejen skal optimeres – gerne med tilførsel af flere penge, men jeg hører også om gode muligheder for at optimere ældreplejen baseret på det nuværende udgiftsniveau.

Tidligere havde sygeplejen og hjemmeplejen et samarbejde om at planlægge plejen af de ældre. I dag høres om eksempler på, at en borger på samme dag kan få besøg af 4 forskellige personer, der alle er presset på tid. Den ene skal gøre rent, den anden skal tømme opvaskemaskinen, en tredje har en opgave som sygeplejerske og den fjerde almindelig hjemmepleje. Tidligere havde man koordineret det, så borgeren fik besøg af to personer, der også havde tid til omsorg. En med ansvar for rengøring og tømning af opvaskemaskine og en, der kunne håndtere det plejemæssige. Den gang blev besøgene planlagt ud fra hvem, der kendte den ældre bedst og havde kompetencerne til at løfte opgaven for at optimere tidsforbruget.

I dag er det et meget skiftende personale, der tager sig af den ældre. Det skyldes blandet andet, at ledelsen ikke ønsker, at personalet får for tæt et forhold til den ældre – og det er jo forrykt.

Selv når den ældre skal have et bad, er det skiftende personale, uden der tages hensyn til, at det skal være en plejer af samme køn. Den ældre oplever det som ekstremt ydmygende, og jeg har svært ved at se det værdige i det.

Forholdene er langt fra optimale og giver hverken borgertilfredshed eller medarbejdertilfredshed. Der er en ekstrem høj udskiftning af personale i plejesektoren i Ikast-Brande, hvilket kræver enorme ressourcer og giver utryghed for borgeren. Sygefraværet er på et bemærkelsesværdigt højt niveau, og vi er nødt til at sætte stor fokus på problemet.

Vi kan gøre det meget bedre, og jeg mener vi skal:

• gøre klippekortordningen permanent og gerne fordoble den

• have ledelser, der går forrest med at yde den gode borgerservice

• have reduceret det ekstremt høje sygefravær hos personalet

• have meget mindre udskiftning af personale

• have fokus på den ældres omsorg, værdighed og selvbestemmelse

• lære af plejehjemmet Dagmarsminde, der viser, at mere omsorg mindsker brug af medicin

• måle og offentliggøre kvaliteten og borgertilfredsheden med ældreplejen og give borgeren mulighed for at kunne vælge det plejehjem, der føles rigtigt

• have mindre bureaukrati og give ansvaret til selvstyrende mindre teams á la den Hollandske Buurtzorg-model

• indføre lokale plejehjemsbestyrelser for at sikre tryghed og borgerinddragelse

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul