Verdens Bedste Nyheder på stationen
Fredag morgen mellem klokken 7 - 9 kunne de rejsende på Brande Station få udleveret et eksemplar af ”Verdens Bedste Nyheder.”
Uge efter uge kan du ganske gratis læse Brandes bedste nyheder i herværende ugeavis, men fredag morgen blev det tilbud toppet, endda ganske eftertrykkeligt.
Her havde repræsentanter for de lokale soroptimister taget opstilling på Brande Station for at udlevere intet mindre end ”Verdens bedste nyheder”, endda til samme favorable pris som Brande Bladet.
Verdens Bedste Nyheder, som udkommer som papiravis en gang om året, er et uafhængigt medie for konstruktiv journalistik, der er stiftet af FN, de danske udviklingsorganisationer og det danske erhvervsliv.
I år var der indholdsmæssigt sat ekstra fokus på klimaindsatsen, f.eks. med historien om, hvordan man kan dyrke klimavenlige ris og om Balis forbud mod engangsplastik.
Med avisen fulgte ovenikøbet et lille stykke chokolade, men om det også var klimavenligt, står hen i det uvisse.
Tilføj kommentar