Ventelisterne stiger til plejeboliger
Ventelisterne til plejeboliger stiger kraftigt i både Ikast og Brande – vi bygger plejeboliger i Ikast, MEN det planlagte byggeri i Brande er ikke påbegyndt, selvom det er vedtaget at byggerierne skal følges ad. Tankstationen er revet ned, penge til byggeri er afsat i kommunens budget, men intet er sket. Det accepterer vi ikke i Fælleslisten. Når det er vedtaget i budgettet skal det også udføres. I første omgang skal der tilbygges samlingssal og servicebygning og i overslagsårene (kommende budgetter) skal der bygges plejeboliger.
Engparken har 44 plejeboliger og hele 10 stod på venteliste ved seneste opgørelse. Derfor vedtog byrådet i ren panik at nedlægge de lokale aflastningspladser og samle det i Engesvang. Det giver 2 plejeboliger mere og bedre udnyttelse af aflastningen og spare kommunen penge, MEN vi har brug for lokale pladser. Ikke alle finder det optimalt med aflastning i Engesvang. Rehabiliteringen i Engesvang for stor ros, men aflastning bør ligge lokalt.
Det tager ca. 4 år inden byggeriet af nye plejeboliger står klar – der er ikke godt – vi skal i gang nu. Fælleslisten vil arbejde for lokale plejeboliger og lokale aflastningspladser.
Morten Bak, Byrådsmedlem, Fælleslisten
Kommentarer
Det hjælper ikke at bygge
Det hjælper ikke at bygge flere plejeboliger på engparken, før plejen bliver bedre, dvs. At bemandingen er den samme som på Frisenborg.Jeg kan ikke forstå der skal være så stor forskel i samme kommune. Jeg har oplevet begge steder da min far har været der.
Tilføj kommentar