Venstre taber terræn i Bording
Indsendt af Mikael Lund den tir, 21/11/2017 - 21:56
Selvom to af partiets stærkeste kort, spidskandidat Ib Lauritsen og formand for teknik- og miljøudvalget, Henrik Engedahl, stammer fra byen, må Venstre højst overraskende notere tilbagegang i Bording.
Med 52,1 % af stemmerne er partiet dog stadig klart størst, men de har sagt farvel til næsten hver tiende vælger i byen. De fleste er gået til de Konservative, som går frem fra 55 til 189 stemmer (10,0 %), og også Socialdemokraterne kan notere fremgang i Bording på ca. 10 % til 24,6 % af stemmerne.
Dansk Folkeparti har opnået 8,6 % af stemmerne i Bording.
Tilføj kommentar