Venstre-formand gik til stålet
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, besøgte tirsdag eftermiddag virksomheden Give Steel i Brande som led en rundtur i det jyske bagland. Også den forhenværende Ikast-Brande-borgmester, Carsten Kissmeyer, der nu er medlem af Folketinget, deltog i besøget på stålvirksomheden, hvorefter duoen kørte videre til Ikast for at deltage i den officielle stiftelse af en lokal VU-forening.
På Give Steel blev Venstre-formanden modtaget af virksomhedens direktør, Torben Larsen, som, inden han viste Jakob Ellemann-Jensen og Carsten Kissmeyer rundt på matriklen, blandt andet fik vendt forholdene for danske produktionsvirksomheder på bagkant af corona-krisen og erhvervslivets sociale ansvar.
Der blev også tid til at præsentere Give Steels knapt færdige undervisningstrailer, som - når den er helt klar - skal på tur rundt til forskellige uddannelsessteder m.v. for at skabe interesse for at uddanne sig indenfor faget.
Læs mere om Jakob Ellemann-Jensens besøg i Brande i næste uges udgave af Brande Bladet.
Tilføj kommentar