Valgte den smalleste
I sidste uge tog teknik- og miljøudvalget stilling til en sideudvidelse af broen ved dambruget på Dørslundvej umiddelbart syd for Fasterholt.
Byrådet besluttede for 1½ år siden at frigive den million, der var afsat på budgettet til udvidelse af broen, men det viste sig efterfølgende, at beløbet var utilstrækkeligt.
Udvalget kunne vælge mellem 3 forskellige løsnings-modeller:
Det oprindelige forslag (en udvidelse af broen med 1,8 meter), en udvidelse med 2,8 meter, som ville åbne mulighed for etablering af en cykelsti over broen, eller etablering af en helt ny bro meget lig sidste års udskiftning af broen på Hyvildvej. En total udskiftning af broen ville samtidig åbne mulighed for at rette vejen mere ud og anlægge et nyt vejforløb.
Udvalget valgte at fastholde den oprindelige beslutning, hvilket overslagsmæssigt kommer til at medføre en samlet udgift på 1.820.000 kr., altså en budgetoverskridelse på 820.000 kr.
Konsulentfirmaet, der har regnet på de 3 løsningsmo-deller, tager desuden forbehold for, at broen, som er af ældre dato, kan gemme på skjulte skader, der kan medføre en endnu større budgetmæssig afvigelse.
Udvidelsen af broen kommer til at betyde, at den i en periode på ca. 10 uger kun bliver farbar i et spor, hvor-efter den totalspærres i 4 uger.
Tilføj kommentar