Valget faldt på Erik Rene Pedersen

Det blev en af repræsentanterne for "den gamle garde", der trak det længste strå, da Fælleslisten mandag aften udpegede deres spidskandidat til det kommende kommunalvalg ved et opstillingsmøde på Hotel Dalgas.

Blandt de 8 kandidater, som Fælleslisten foreløbig har fundet, samlede den tidl. formand for arbejdsmarkedsudvalget, Erik Rene Pedersen, flest stemmer af alle, mens bestyrelsen på forhånd havde besluttet ikke at offentliggøre, hvordan de øvrige stemmer fordelte sig.

Den første til at gratulere Fælleslistens nye førstemand var hans tidligere byrådskollega, nuværende formand for Ikast-Brande Kommunes kultur- og fritidsudvalg Helle Mathiasen, som på forhånd var den eneste, der havde meldt sit kandidatur til posten som spids- og dermed borgmesterkandidat.

Om placeringen øverst på listen får den store betydning i praksis er dog yderst tvivlsomt: Fælleslisten har på forhånd lagt sig fast på, at det bliver vælgerne, der bestemmer, altså at det bliver antallet af personlige stemmer ved valget til november, der afgør, hvem der er listens kandidat til borgmesterposten.

Erik Rene Pedersen takkede for valget og fastslog, at det nu gælder om at finde kandidater i den nordlige del af kommunen - indtil videre fordeler Fælleslistens kandidater sig geografisk fra Blåhøj over Brande til Ejstrupholm, Gludsted og Klovborg, som alle er beliggende i den sydlige del af Ikast-Brande Kommune.

Læs mere om Fælleslistens opstillingsmøde i Focus Ikast-Brande onsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul