Urkok-festival med seniordans

Sidste fredag var der arbejdsdemonstration af danseforestillingen "Rise to The Future of Being" på kunstmuseet Aros i Århus (foto: Michael Harder, Svalholm Dans).

Når der lørdag afholdes Urkok-festival på Harrild Hede, kan man blandt meget andet opleve danseforestillingen "Rise to The Future of Being". Forestillingen er et resultat af Rethink Ageing-forløbet, som blev skudt i gang med en række workshops tidligere på året. Siden har deltagerne mødtes en gang om ugen for at indstudere forestillingen.

Sidste fredag gav de så en arbejdsdemonstration på kunstmuseet Aros i Århus, og det er en tilsvarende arbejdsdemonstration, man kan opleve på Harrild Hede lørdag eftermiddag.

Urkok-festivalen byder på en lang række andre indslag som f.eks. busture til Det gamle sygehus og gavlmalerierne i Brande samt Søby Brunkulslejer. Gina Michaells optræder, og det samme gør skatere fra Urban Stree Zone.

Lørdagens festival på Harrild Hede er en del af Genopdag-festivalen, som fortsætter frem til og med 16. juni over hele region Midtjylland, og navnet er inspireret af overskriften for Århus som europæisk kulturhovedstad i 2017, "Rethink".

Se hele programmet for Urkok-festivalen her.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul