Ung og gammel stødte sammen
Indsendt af Mikael Lund den man, 23/05/2022 - 09:05
Kl. 14.45 fredag skete der et færdselsuheld i krydset Fredskovvej/Ejstrupholmvej ved Bestsellers hovedkvarter i den østlige udkant af Brande.
Her svingede en 20-årig mandlig bilist fra Bolderslev ud på Ejstrupholmvej uden at overholde sin ubetingede vigepligt med det resultat, at han ramlede sammen med en anden bil ført af en 90-årig mand fra Brande.
Ingen af de to implicerede kom ifølge politiets døgnrapport alvorligt til skade ved sammenstødet, som udelukkende medførte materiel skade på de to biler.
Den 20-årige mand fra Bolderslev vil blive sigte for sin vigepligtsforseelse.
Tilføj kommentar