Ung motorcyklist væltede i sving
Indsendt af Mikael Lund den fre, 06/08/2021 - 08:51
En 18-årig nybagt mandlig motorcyklist fra Brande kom galt afsted torsdag eftermiddag, da han kl. 16.17 kom kørende ad Dørslundvej i nordlig retning.
I den bløde venstrekurve ved Usseltoftvej et par hundrede meter nord for Arvad Møllevejs udmunding bremsede den 18-årige grundet oversigtsforholdene op; desværre for ham lidt for hårdt, hvilket resulterede i, at baghjulet skred ud, og motorcyklen væltede.
Ifølge politirapporten skete der kun begrænset materiel skade på motorcyklen, mens føreren slap med mindre skrammer i selvtilliden.
Tilføj kommentar