Ung førstegangsvælger

Valgstyrer Anne-Marie Pedersen havde taget sin 9 uger gamle datter Camilla med som assistent på Uhre Kro.

Det er aldrig for tidligt at lære om demokratiet. For 9 uger siden blev Anne-Marie Pedersen mor til Camilla, og torsdag havde den nybagte mor taget en dags pause fra sin barselsorlov for at fungere som valgstyrer på Uhre Kro.

Sammen med en håndfuld andre små valgsteder i Ikast-Brande Kommune stod kroen efter det seneste folketingsvalg i 2011 ellers til at blive nedlagt som led i en sparerunde, men byrådspolitikerne kom på andre tanker, og derfor kan man også ved dette valg afgive sin stemme på kroen i Uhre.

En time efter valghandlingens start var der ikke mange, der havde benyttet sig af den mulighed. Faktisk lå Uhre Kro kl. 10 lavest af de 15 afstemningssteder i kommunen målt på stemmeprocent: Blot 5% af vælgerne havde været forbi kroen for at sætte deres kryds.

En af dem var Rene Jørgensen, der havde snøret løbeskoene og var smuttet forbi kroen for at stemme, inden han skulle på arbejde.

I alt har 336 vælgere mulighed for at afgive deres stemme på Uhre Kro; 7 af dem havde benyttet sig af muligheden for at brevstemme.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul