Ung dørmand fik en skalle

Sent fredag aften 7. februar klokken 23.22 blev en privat skolefest for 10. klasse-elever i det gamle diskotek Bak-Inn på Strøget i Nørre Snede forstyrret af en flok på fem-seks aggressive unge, der kom fra Ikast.

En frivillig dørmand, en 24-årig mand fra Nørre Snede, afviste de ubudne gæster, men i den forbindelse gav en af tilrejsende ballademagere, en kun 15-årig dreng fra Ikast, den 24-årige dørmand en skalle. Ifølge politiet slap den unge dørmand for store skader, men hans ansigt bar tydeligt præg af skallen. Den 15-årige bliver nu sigtet for vold.

Også en 16-årig dreng fra Ikast optrådte voldeligt, og han vil blive sigtet for at have overtrådt ordensbekendtgørelsen.

De unge fra Ikast blev ikke anholdt, men der venter som nævnt et retsligt efterspil.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul