Ung bilist kørte i grøften
Indsendt af Mikael Lund den ons, 15/01/2020 - 08:52
Tirsdag eftermiddag kl. 15.52 skete der et solouheld på Brandevej mellem Brande og Ejstrupholm. Her kom en 19-årig kvindelig bilist kørende i vestlig retning, da hun ud for kantpæl 38,6 km. af uforklarlige årsager mistede herredømmet over bilen og kørte af vejen. Efter at have ramt to afmærkningsskilte endte bilen i grøften – på taget.
Ifølge politiets oplysninger slap den unge kvinde uskadt fra uheldet, om end hun naturligt nok var temmelig chokeret.
Politiets bedste bud er, at turen i grøften skyldtes uopmærksomhed.
Tilføj kommentar