Umenneskelige forhold i ældreplejen

Jakob Kjærsgaard

Af Jakob Kjærsgaard, folketingskandidat for Dansk Folkeparti, Vestjyllands storkreds.

For Dansk Folkeparti har de ældres ve og vel altid været en mærkesag. Det gælder også på plejehjemmene. Rigtig mange plejehjem gør det godt, og personalet brænder for deres job. Desværre har vi også set eksempler på det modsatte. Vi husker alle dokumentaren om Else, der på et plejehjem i Aarhus blev behandlet helt umenneskeligt. 

Nu gentager historien sig. TV2 har afsløret om rigtige dårlige forhold på et plejehjem i Køge. Problemet der er ikke så meget, at der mangler hænder, men at de hænder der er, simpelthen ikke gider at passe på de ældre, men bruger tid på ligegyldige møder og tøjauktioner på nettet. Det er ikke simpelthen godt nok! I Dansk Folkeparti kæmper vi for, at dem, som passer på vores ældre, har penge og kollegaer nok til at kunne gøre deres job ordentligt. Det betyder blandt andet, at vi skal sikre bedre løn og arbejdsvilkår for social- og sundhedsassistenterne. Men der er tydeligvis også et behov for, at de ældre og pårørende kan klage, hvis dem som skal passe på de ældre, ikke gør deres job ordentligt. 

Derfor foreslår vi i Dansk Folkeparti, at Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn skal permanentgøres. Samtidig skal tilsynet tilføres flere midler, så antallet af uanmeldte tilsynsbesøg kan øges. Derudover skal der gøres en ekstraordinær indsats for at tydeliggøre muligheden for at indgive en bekymrings henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis det opleves at en ældre medborger udsættes for omsorgssvigt. Sidst men ikke mindst skal kommunernes whistleblowerordninger også kunne anvendes af borgere og pårørende, der anonymt skal kunne henvende sig med bekymringer om omsorgssvigt eller andet på landets plejehjem. 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul