To ulve trafikdræbte i weekenden

To ulve er i weekenden blevet fundet dræbt i trafikken på hver sin vejstrækning i det centrale Midtjylland. Det konkluderer patologerne ved Københavns Universitet, som har obduceret dyrene.

I weekenden den 9. og 10. marts er to ulve – en voksen han og en ung hun – blevet fundet kørt ned i trafikken. Hanulven blev fundet i kanten af motortrafikvejen mellem Billund og Vejle, mens hunulven lå ved Herning-Vejle Motorvejen mellem Brande og Arnborg. Begge dyr bar tydeligt præg af at være ramt af et køretøj.

Mandag blev begge dyr obduceret af veterinærpatologer ved Patologivagten på Københavns Universitet. Veterinærpatolog Tim Kåre Jensen fra Patologivagten fastslår, at begge dyr utvivlsomt er døde af de læsioner, de har fået under påkørslen.

Ulvene blev også røntgenfotograferet, og ud fra røntgenbillederne kunne veterinærpatologen se, at de ikke var blevet anskudt.

 

En han og en hun

Det dyr, der blev fundet på motortrafikvejen mellem Billund og Vejle, var en voksen han på 43 kilo og ved godt huld. Det var tydeligvis et voksent dyr, men tandsættet, som kun var lidt slidt, vidnede om, at det også var et relativt ungt dyr.

Dyret, som blev kørt ned på motorvejen mellem Brande og Arnborg, var en ung hun på 30 kilo og ved normalt huld.

Læs mere i Brande Bladet i næste uge!

Kommentarer

 Det er aldrig rart at påkøre vildt eller mennesker .- Heldigvis var det en han og hun ulv , der således ikke formerer sig ! 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul