Uhre Friskoles nye leder præsenteret

Johnny Baggesen Hessellund

I forbindelse med Uhre Friskoles generalforsamling i tirsdags blev skolens kommende leder præsenteret.

Det bliver 36-årige Johnny B. Hessellund (bill.) fra Ikast, der efter sommerferien skal afløse Kent Lykke på posten som skoleleder på friskolen i Uhre.  Han er p.t. leder af Børne og Unge Center Vejle Fjord, en specialskole i Vejle Kommune.

Han er uddannet lærer fra Silkeborg Seminarium og har været både efterskolelærer, specialskoleleder og friskoleleder. Han har desuden en diplomuddannelse i ledelse og påbegyndte en masteruddannelse (MBA) i efteråret 2020.

Sammen med sin kone Louise, som er ansat hos Siemens Gamesa, har han tre børn i alderen 6-8 år.

- Jeg har fulgt Uhre Friskole på tæt hold de sidste år, og synes man driver skole på en fantastisk måde. Jeg har mødt bestyrelsen og personalegruppen, og fælles for dem er; virkelyst, dygtighed, humor og højt til loftet, professionalisme, balance mellem traditioner og fornyelse og meget meget mere, lyder det fra den kommende leder af Uhre Friskole, der glæder sig meget til samarbejdet med både Kent Lykke i en overgangsperiode og friskolens øvrige personale.

36-årige Johnny B. Hessellund tiltræder stillingen som skoleleder på Uhre Friskole 1. august og kommer dermed til at køre parløb med den afgående skoleleder i tre måneder.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul