Udvikling i vores kommune

Det er vigtigt, at vi nu får udvikling i de to største byer i kommunen. Jeg vil arbejde for Brande og vores kommune sammen med det nye byråd, hvis jeg bliver valgt ind.
Brande får nogle meget store udfordringer i de kommende år, her tænker jeg på ny skole, byggegrunde til parcelhuse, som vi virkelig mangler meget for at få en god udvikling i byen.
På lidt længere sigt skal vi tage stilling til hele projektet omkring Bestsellerbyen, hvilket kommer til at kræve meget af kommunen. Jeg forestiller mig, at vi skal have direkte forbindelse fra Bestsellerbyen til midtbyen.
Midtbyen skal laves spændende med endnu mere cafeliv, måske nogle kulturelle tilbud, hvor Remisen bør tænkes ind.
Vi skal have mange flere byggegrunde og flere lejeboliger klar til tage imod de nye borgere, som vi får hvis vi har et godt tilbud.
Jeg tror desværre ikke at kommunen har økonomi til at klare en udvikling, hvor vi måske får en tilvækst på mellem 250 og 500 indbyggere pr. år. Det er vigtigt, at kommunen er på forkant med at få lavet prognoser omkring dette, så vi får den rigtige planlægning.
Såfremt I vælger mig ind i byrådet, vil jeg arbejde for, at vi får nogle private investorer, pensionskasser og fonde til at være med til at gennemføre vores visioner og tanker omkring udvikling af vores by, det bliver utroligt spændende.
Jeg vil lytte til jer som borgere – men er også klar til at træffe beslutninger.
Erik Rene Pedersen
byrådskandidat for Venstre
Tilføj kommentar