Udvidelse af Engparken sendes i udbud

I disse dage er det præcis 2 år siden, Q8 på Vejlevej lukkede, og sidste år måtte den tomme tankstation lade livet. Siden har grusarealet ligget brak og kun været anvendt som parkeringsplads, men nu sker der så endelig noget med den udskudte udvidelse af Engparken, der var årsagen til, at Ikast-Brande Kommune i 2014 købte tankstationen med nedrivning for øje.

Dog i en væsentlig mindre målestok end oprindeligt planlagt, da behovet for plejeboliger har vist sig at være noget mindre end prognoserne forudsagde. Facit er derfor blevet en ny service-bygning indeholdende daghjem, en ny demenshave samt et nyt parkerings-anlæg. De tre opgaver udbydes hver for sig, servicebygningen i hovedentreprise efter prækvalifikation, p-anlæg og demenshave som fagentrepriser efter indbydelse.

Et overslag over projektet sandsynliggør, at byggeriet samlet set løbet op i 9,8 mio. kr. foruden tilslutningsafgifter, byggetilladelse og rådgivning m.m. for ca. 1,7 mio.

Da der skal udarbejdes en ny lokalplan for området, forventes byggeriet først påbegyndt næste forår og afsluttet i starten af 2018. Indtil da fortsætter man med den midlertidige løsning, der går ud på, at 3 lejligheder er taget ”ud af drift” og i stedet anvendes til kontor og personalefaciliteter.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul