Udvalg besøgte KMC

Erhverv-, Vækst- og Bosætningsudvalget tog i forbindelse med seneste udvalgsmøde på besøg hos KMC i Brande.

Under besøget fik byrådspolitikerne mulighed for at se Forsknings- og Innovationscentret, hvor udviklingen af produkterne foregår. Produkterne bliver udviklet til forskellige behov, som først afdækkes hos kunden, inden KMC’s produktudviklere kan gå til værks.

KMC har oplevet en stor vækst over de seneste år og eksporterer i dag til over 80 lande. Bl.a. har en større efterspørgsel på vegetabilske produkter fra verdensmarkedet bidraget til KMC’s vækst, og ifølge økonomidirektør Henrik Borum forventer KMC at ansætte flere medarbejdere i fremtiden.

- Med jysk beskedenhed, vil jeg sige, at det går godt. Vi udvider produktionen hvert år. Derfor har vi opført en silo, så vi er klar den dag, hvor efterspørgslen ikke længere kan følge med produktionen. Siloen er dog stadig tom, og det er jo et godt tegn, forklarer han med et glimt i øjet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul