Udmelding skabte travlhed i hallerne

Fredagens forslag fra regeringen om at genåbne haller og øvrige indendørs idrætsfaciliteter allerede fra mandag morgen skabte pludselig travlhed i Brande Hallerne.

Her havde man disponeret i tiltro til de oprindelige udmeldinger om, at en genåbning ikke skulle forventes før tidligst 1. august, hvilket bl.a. har ført til, at sommerens populære svømmeskoler i uge 27 og 28 er blevet aflyst. Der bliver dog afviklet en enkelt svømmeskole i uge 32.

Desuden er der blevet sat gang i omfattende renoveringsarbejder: Gulvet i indgangspartiet er blevet sat i stand, der er blevet malet, og elektrikerne er gået i gang med at udskifte lysarmaturerne i de tre haller med LED-belysning. Dette arbejde fortsætter man med, men med en hal ad gangen, så der hele tiden er to, der kan benyttes – og det bliver de allerede fra tirsdag, hvor håndboldklubben har booket den første sommertræning.

Dagen efter følger badmintonklubben trop, og hos Brande Fitness arbejdes der også på højtryk på at blive klar – mandag formiddag var de sidste retningslinjer endnu ikke faldet helt på plads.

Til gengæld er man ikke færdig med renoveringen af svømmehallen, som derfor må vente lidt endnu med genåbningen.

Læs mere i Brande Bladet onsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul