Udendørs fitness-område udsat for hærværk
Indsendt af Mikael Lund den man, 25/05/2020 - 13:15
Det er ikke meget mere end 3 måneder siden, borgmester Ib Lauritsen indviede Brande Fitness’ nye udendørs træningsområde ved Brande Hallerne.
Knap en måned senere valgte Brande Fitness at følge sundhedsmyndighedernes opfordring og lukke området. Det blev gjort med rød/hvide afspærringsbånd, men det er bestemt ikke alle, der har respekteret afspærringen.
Flere gange siden er området blevet benyttet som festplads af formentlig unge mennesker, og i den forgangne weekend var den så gal igen.
Formand for Brande Fitness, Morten Mathiasen, oplyser, at det er mindst tredje gang, det er sket, men at svineriet aldrig tidligere har haft et tilsvarende omfang. Han har derfor valgt at anmelde det til politiet som hærværk.
Læs mere i Brande Bladet tirsdag.
Tilføj kommentar