TV-signalet røg
Indsendt af Mikael Lund den man, 19/09/2016 - 09:05
Søndag kl. 16.41 forsvandt tv-signalet i Gludsted og nærmeste omegn for de tv-seere, der modtager tv via fiberbredbånd, da en ukendt bilist påkørte en fiberbredbåndsboks i krydset Smedebækvej/Hjøllundvej ud for nr. 10.
Bilisten, som forsvandt fra stedet og endnu ikke var fundet mandag morgen, var kørende i en blå Peugeot 405/406, og politiet hører gerne fra eventuelle vidner, eftersom påkørslen må forventes at medføre et erstatningskrav fra Altibox.
Da Brande Bladet kontaktede udbyderen mandag morgen, var tv-signalet i øvrigt endnu ikke genetableret, endsige fejlmeldt.
Tilføj kommentar