Turistforeningen – et forkælet barn?

Jeg står udenfor og undrer mig. Tænk, på den sidste ekstraordinære generalforsamling, sad jeg og lyttede mig til, at bestyrelsen indstillede, at - når der ikke kom nogen løbende og forærede penge til at stoppe i hullet, som det stærkt nedsatte kommunale tilskud efterlod, - så var den bedste hævnakt overfor kommunen at nedlægge foreningen. For kommunen ønskede trods alt en turistforening, - og det ønske skulle i hvert fald ikke efterkommes. Et forkælet barns reaktion?!! (citeret i Brande Bladets referat som en ’lussing’ til kommunen).

Det, der undrer mig mest, er, at bestyrelsen ikke - som et alternativ til turistforeningens nedlæggelse – kom med forslag til, at vedtægterne blev ændret, så foreningen fik reduceret sin ambitiøse målsætning til et niveau, som kunne passe til de ændrede økonomiske rammer, - med andre ord, at aktivitetsniveauet blev ’slanket’. Samtidig er det min overbevisning, at der skulle have været ændret i retningslinjerne for bestyrelsens sammensætning. 

Jeg er selvfølgelig blevet klog på, at man så går ud over eksisterende rammer, og der ville ganske sikkert skulle ændres i tilskudsansøgningen til kommunen, - og det ville bide sig selv i halen, - men hvis viljen til at opretholde en forening, som bl.a. kunne hjælpe små aktører på turistområdet i kommunen, var det vel det, der skulle til? – i en overgangsperiode på to år indtil en anden, mere robust organisering på turistområdet falder på plads, burde det kunne skrues sammen!?

Men sådan skulle det ikke være. En ikke længere tidssvarende forening er nedlagt, - og det er så det.    

Personligt tænker jeg, at det går nok endda. Turistaktørerne er dygtige, og med god hjælp af forskellige andre foreninger samt kommunen (tænker jeg), kommer det sikkert til at hænge sammen alligevel i en ændret struktur. 

Birthe Kristensen,

Skovboferie, Blåhøj

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul