Turismen i fremgang

Jette Nielsen

De seneste 2015-tal fra Visit Denmark viser, at det rent faktisk går rigtig godt med turismen i Ikast-Brande området. En årlig turismeomsætning i området på 265 mio. kr. fordeler sig således:

• 77,3 mio. går til detailhandelen
• 136 mio. går til turismeprodukter (overnatning, spisesteder, oplevelser, m.m.)
• 52 mio. går til andre produkter.

- I forhold til året før kan vi lokalt notere en fremgang i turismeomsætningen på 18 mio. svarende til en stigning på 7,3 %. Det kan vi alle være stolte af, idet det ligger markant over landsgennemsnittet, hvor stigningen er på 3,1 %, udtaler turistchef Jette Nielsen (bill.) i det seneste nyhedsbrev fra Ikast-Brande Turistforening.

Hun vurderer, at øget synlighed, et spændende aktivitetsniveau og vores skønne område har tiltrukket flere gæster end tidligere.

- Kombinationen af jeres gode produkter og høje serviceniveau øger i høj grad sandsynligheden for, at de rejser herfra som gode ambassadører og får lyst til at vende tilbage, roser hun kommunens turismeaktører og handlende.

I eftermiddag bliver det i øvrigt afgjort, om Regionsrådets TurismeVÆKSTpris 2016 går til Brandes internationale Street Art Festival arrangeret af Lions. Festivalen er i konkurrence med 15 andre midtjyske turistmål.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul