Tricktyve i Nr. Snede
En 92-årig kvinde blev mandag ved middagstid udsat for et tricktyveri i sit hjem på Bavnehøj i Nr. Snede.
En kvinde, der beskrives som 30-40 år, 150 – 160 cm høj, let buttet til kraftig og lys i huden, ringede på døren, og da en ældre kvinde åbnede, blev der holdt et billede af en person op foran hende.
Den fremmede kvinde insisterede på et uforståeligt sprog, som hverken var engelsk eller tysk, på at komme indenfor for at få en underskrift på fotoet, og da det lille intermezzo var overstået, opdagede den 92-årige kvinde, at hun var blevet frastjålet sit armbånd samt 3 smykkeskrin, som stod i soveværelset.
Politikommissær Henning Præstegaard er derfor ret sikker på, at der har været mindst 2 personer involveret i tyveriet, som minder meget om 3 tricktyverier i Herning-området i løbet af weekenden.
Tilføj kommentar