Tricktyv på Skolestien
Søndag har politiet modtaget anmeldelse af et tricktyveri fra en lejlighed på Skolestien.
Tyveriet foregik lørdag formiddag mellem kl. 10 – 10.30. I forlængelse af, at lejlighedens 91-årige kvindelige beboer havde haft besøg af hjemmeplejen, kom der en mandsperson ind i lejligheden. Kvinden forbandt ham med besøget fra hjemmeplejen, men det viste sig, at han havde helt andre hensigter: Efterfølgende opdagede den 91-årige, at hun havde mistet en sort læderpung indeholdende 200 kr. i kontanter samt hævekort.
Manden, som politiet meget gerne vil have hjælp til at finde, beskrives som 30-35 år, fedladen, 170-180 cm. høj og rødspættet i ansigtet.
Han var iført grå, korte bukser og en t-shirt med print.
Hvis man kan bidrage med oplysninger i sagen, kan politiet som altid kontaktes på tlf. 114.
Tilføj kommentar