Tredje naturbrand på en uge
Brandfolkene fra Falck i Brande rykkede søndag eftermiddag for tredje gang på mindre end en uge ud til en naturbrand. Denne gang var branden opstået på Engebækvej, og igen var det en afbrænding, der var kommet ud af kontrol.
En mand på adressen var i gang med en afbrænding i son have, da flammerne fik fat i nogle utiltænkte grene og blade og kom ud af kontrol. Udover at tilkalde brandvæsnet gik anmelder med assistance fra sine naboer i gang med at slukke ilden, hvilket var med til at sikre, at branden ikke bredte sig til huset og et nærliggende skovareal, men ikke desto mindre nåede flammerne at fortære ca. 3000 kvadratmeter af haven.
Politiet oplyser, at manden vil blive sigtet for at have overtrådt beredskabsloven, hvilket udløser en bødestraf.
Tilføj kommentar