Traktor i flammer på Stigbjergvej

Tirsdag eftermiddag var der endnu engang bud efter brandfolkene fra Falck i Brande på grund af en brand i forbindelse med høstarbejde, men denne gang sørgede en vaks traktorfører for, at branden ikke udviklede sig til en markbrand.

Alarmen gik kl. 15.27, og meldingen lød på brand i landbrugsredskab på Stigbjergvej ved Blåhøj, hvor der var gået ild i en traktor.

Heldigvis havde traktorføreren været snarrådig nok til at køre sin traktor helt ud i kanten af den høstede kornmark, hvor han selv var gået i gang med slukningsarbejdet med en pulverslukker, oplyser indsatsleder Bjarne Gregersen fra Brand & Redning MidtVest, der har stor ros til traktorføreren: takket være hans indsats undgik man endnu en markbrand, og faktisk havde han løst opgaven så grundigt, at brandfolkenes indsats begrænsede sig til lidt efterslukning af traktoren.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul