Trafikal flaskehals

Kære byråd.

I Brande har vi en trafikal flaskehals, nemlig det skæve lyskryds, Storegade – Vejlevej – Østre Allé – Hyvildvej.

Ejendommen Storegade 68 står i dag som en brandtomt, og er en hindring for at lave et regulært lyskryds. At lave et regulært lyskryds vil samtidig kræve, at Storegade 66 skal nedrives.

Det er netop nu, hvor Storegade 68 står som en brandtomt, at det vil være en god ide at gøre det, for hvis bygningen Storegade 68 tages væk og genopføres på ny, så bortfalder muligheden for at lave et regulært kryds.

Fremtiden vil vise, at det vil være en god disposition at få lavet et regulært lyskryds, som kan klare mere trafik end det nuværende skæve lyskryds. Med den nye skole, der skal opføres i Centerparken, vil det give en større trafikal belastning på Hyvildvej, og en yderligere belastning vil komme, når der skal laves nye udstykninger i Brande syd.

Derfor, kære byråd, op på hesten og vis at I har visioner for Brandes fremtid.

Karl Kristensen

Landlyst 14

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul