- Børnene stjal mad fra hinandens tallerkener i den første tid. På gaden, hvor de havde levet det meste af deres liv, var de vant til at stjæle for at blive mætte. Og i det hele taget havde flere af dem aldrig prøvet at sidde ved et bord og spise sammen med andre. Det sagde lederen for projektet ”Børnenes Liv” i Nicaragua til os, da han skulle fortælle lidt om, hvordan det var gået med børnene i de måneder, de havde været på stedet.

Det er Tove Videbæk, der beretter om nogle af indtrykkene fra hendes seneste rejse til Nicaragua. Udover at være medlem af byrådet i Ikast-Brande Kommune for de Konservative er hun også formand for foreningen Børnenes Liv. Hun fortsætter sin beretning:

- Nu sidder de ved borde og spiser pænt. De snakker ordentligt med hinanden, og de store hjælper de små. Det er en ren fornøjelse, sagde Alberto, som er den øverste leder for børnehjem, skole og praktisk undervisning på farmen i Vera Cruz, nogle kilometer uden for hovedstaden Managua.

- I denne uge skal børnene ”hjem” på juleferie, og så tager Alberto 12 af de 30 børn med til sit eget private hjem – helt frivilligt. Disse 12 børn har absolut ingen at komme hjem til. ”Hjem” for dem har hidtil været gaden i storbyen. De øvrige 18 blev der fundet nogle ”julehjem” til.

- Det var en stor oplevelse for mig at se disse børn, som nu havde været med i Børnenes Livs projekt i 16 måneder. De har fået god mad, de har lært almindelige skolefag, og de har lært en hel masse om landbrug. Det var en fornøjelse at se nogle piger fortælle om en ”organisk gødning”, som de havde været med til at udvikle. Tre drenge fortalte om tomatplanter, som de havde plantet og nu passede rigtig godt på. Desuden var der på farmen papaya, mango, citrustræer og meget mere. Nicaragua er meget frugtbart, der er masser af uopdyrket land, og man kan høste 2-3 gange om året. Så derfor er det rigtig godt for børnene at lære noget om moderne landbrug.

Endvidere får børnene undervisning i at reparere cykler, snedkerere m.v. Formålet er, at børnene skal blive selvforsørgende, når de forlader stedet.

- Det var helt utroligt at se den ændring, der var sket med børnene. De kom til stedet som forpjuskede, sultne og usikre gadebørn. Nu stod de her – stolte - og fortalte om, hvad de havde lært. Ligeledes var deres holdninger til arbejde, til disciplin, til at være ordentlige over for andre osv. totalt forandrede.

- Jeg var meget spændt, da jeg rejste til Nicaragua denne gang. Jeg havde løbende fået gode orienteringer og vidste, at projektet gik godt. Alligevel blev jeg meget imponeret. Det var nærmest overvældende.

- Da jeg kom hjem og fortalte min mand om projektet, sagde han: ”Du virker helt høj.” Ja, det var jeg. Tænk at se sådanne børn så forandret. For et par år siden spiste disse børn de sandwichrester, som forbipasserende smed ud til dem, og de slikkede på tomme pizzabakker, fordi det dog smagte lidt af mad. Derudover sniffede de lim. Og nu stod de så her og fortalte om organisk gødning, om tomatplanter og meget mere. Og de var så stolte. Jo, jeg var høj over det. Og glæder mig til de næste skridt i projektet, hvor børnene kan lære endnu mere, og hvor måske flere børn kan hentes ind fra gaderne og være med, afslutter Tove Videbæk sin beretning.