Totalt skod
Indsendt af Mikael Lund den man, 23/11/2020 - 09:25
Både politi og redningsberedskab fra Falck-stationen i Nr. Snede måtte tilkaldes, da en 69-årig mand fra Brande søndag aften omkring kl. 22.30 kørte galt på Brandevej ved Ejstrupholm.
Manden kom kørende i vestlig retning i sin bil, men da han i en blød venstrekurve ca. 100 meter før Circle K-tankstationen ville smide et cigaretskod ud af sideruden, blæste skoddet tilbage i bilen.
Det fik manden til at gå i panik, hvilket førte til, at han mistede herredømmet over bilen, som endte med at rulle rundt og lande på taget.
Tilføj kommentar