Tonen er blevet for hård
Indsendt af Villy Jensen den tor, 20/03/2025 - 13:47

På TV Midtvest kan du i aften se byrådsmedlemmer Simon Vanggaard fra Dansk Folkeparti og Lotte Stoltenborg fra Fælleslisten diskutere tonen i byrådet i Ikast-Brande Kommune.
Simon Vanggaard har langet kraftigt ud efter Fælleslisten som han beskylder for at gå langt over stregen i deres kommentarer på sociale medier.
Simon Vanggaard nævner selv kommentarer som:
“Hvad driver dig Simon, er det magten, pengene, titlen?”
“Det oser af magtfuldkommenhed”
“Ja, lyve er du blevet god til efter 11 år”.
En tone som Simon Vanggaard ikke tidligere har mødt i sit byrådsarbejde og som han tager afstand fra.
Det vil de to byrådskollegaer diskutere i nyhedsudsendelsen i aften på TV Midtvest.
Tilføj kommentar