Tildeling af millioner til nærvær og livsglæde

Af Anne-Marie Pedersen
Social - og Boligstyrelsen udmøntede sidste år en pulje på i alt 12,4 mio. kr. Puljen skulle gå til projekter inden for plejehjem, med fokus på livsglæde og nærvær.
Ud af 59 ansøgninger blev 9 projekter udvalgt, heriblandt ansøgningen fra Mapia gældende de tre kommuner, som tilsammen er blevet tildelt kr. 2.6 mio.
I ansøgningen er der 7 plejecentre meldt ind. Både Nordfyns – og Københavns kommune stillede hver med 1 plejehjem. I Ikast-Brande kommune meldte man alle de 5 kommunale plejehjem til.
Midlerne som Social og Boligstyrelsen har udstedt er midler fra Danske Spil, som hvert år overfører deres overskud til socialområdet. Midler som nu kommer ud at arbejde på de fem plejehjem vi har i Ikast-Brande Kommune, - heriblandt Engparken.
Glæde på Engparken
På Engparken er der også glæde at spore over projektet og tildelingen af puljebeløbet. Derfor var de frivillige, der er tilknyttet centret også inviteret til projektbeskrivelse efterfulgt af tapas og socialt hygge torsdag aften i sidste uge.
Læs meget mere i Brande Bladet på tirsdag.
På foto ses den daglige leder af Engparken Pama Sivapalasundaram og Koordinatoren på daghjemmet Jane Villadsen der byder de frivillige velkomne. Foto: Anne-Marie Pedersen
Tilføj kommentar