Tilbage til firserne

”Vi danser rock, danser rul” får for fuld skrue akkompagneret af de 5 luftguitarister (f.v.) Mads Lind, Marcus Franch, Mads Mortensen, Martin Brincker og Oliver Søndergaard Voss.

Guldlamé og gyldne støvler, Ball-trøjer, benvarmere og bolsje-stribede fodboldtrøjer og ikke mindst crepet hår til pigerne – så er de fleste, som er kommet udover teenageårene vist klar over, hvilket årti vi er havnet i.

Årtiet, der i sin tid blev kaldt ”fattigfirserne,” danner rammen om Teaterkompagniets forestilling, musicalen ”Vi maler byen rød,” som følger en gymnasieklasse tæt på skoleårets afslutning. Kærestesorger, spirende kærlighed, forviklinger, frustrationer og ikke mindst livsglæde for fuld udblæsning er sammen med mere end en snes danske Melodi Grand Prix-sange hovedingredienserne i en forestilling, der udover masser af sang og musik også byder på dans i stor stil.

Den ydre ramme om historien er det aldrende ægtepar, spillet af Ursula Bach og Jørgen Lauridsen, der ser tilbage på deres ungdomsår, som bestemt ikke var kedelige – men heller ikke altid en dans på lutter lagkage.

Som nævnt kædes handlingen sammen af en perlerække af grand prix-sange, så man skal nok ikke forvente at kunne sidde stille under hele forestillingen – og skulle man komme til at nynne eller synge lidt med undervejs, er det ifølge Jørgen Lauridsen også helt i orden.

Der er generalprøve på forestillingen i RemisenBrande søndag og premiere tirsdag, hvorefter byen males rød frem til og med lørdag. Fredag er der endvidere mulighed for spisning forud for forestillingen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul