Til Ikast-Brandes Byråd

Hvordan kan det være, at der sidder nogen byrødder og vil bestemme, hvordan trafikken skal være på Stationsvej - Dalgasvej i Brande?

Her tænker jeg på, om I har oplevet, hvordan der er kaos det meste af dagen fra kl. ca. 6:30 til kl. ca.17:00 hele ugen? Der er mange biler, cyklister, fodgængere (både skolebørn og ældre mennesker), der skal i skole, både dem, som går på Dalgasskolen 0. til 6. klasse, samt dem, der skal på Præstelundskolen fra 0. til 9. årgang, og så har vi også alle dem, der skal med tog og bus ud af byen og dem, som kommer til byen for at arbejde.

Vi har lige fået et nyt lægehus, som ligger på Stationsvej ved banegården og Pakhuset/biblioteket, hvor der er mange dårligt gående og kørestolsbrugere, som skal bruge lang tid til at komme over vejen; banegården med folk, som skal på arbejde/i skole.

Vi har tog på den ene side af huset - skal vi nu også have den tunge trafik gennem vores veje?

Jeg tror ikke, alle de huse, som ligger her, kan holde til den tunge trafik, Husene er næsten alle ældre huse fra 1930 til ca. 1970.

Det er jo ikke kun vores veje, der bliver berørt af mere trafik, det bliver både Østre Allé-Vejlevej-Herningvej-Brandlundvej.

Der er blevet lavet bedre vej omkring Brande, så de store tunge lastbiler kan komme rundt.

De kan komme fra Sønder Ommevej-Nordlundvej-Ny Sandfeldvej, og så er de hurtigt på motorvejen, eller hvor de nu skal hen.

Der er nemlig ikke så mange, der har brug for at komme til byen.

Når de kommer fra Ejstrupholm-Ikast, tager de den ny vej (Kåremagervej-Borupvej), så kan de også komme til Sønder Ommevej-Nordlundvej-Ny Sandfeldvej.

I alle store byer vil man gerne have alle biler ud af byen, men i Brande kan vi nøjes med at få den tunge trafik ud, som ikke har noget at komme ind til byen efter.

Trafikken er et stort problem i Brande midtby; der er trafikpropper hver dag.

Så der er ikke plads til den tunge trafik i Brande bymidte - de har ikke noget at gøre i bymidten: De fleste fabrikker ligger rundt om Brandes indfaldsveje.

Med venlig hilsen

Karen & Ivan Andersen

Stationsvej 21

Kommentarer

Kære Ivan og Karen,

jeg deler fuldt ud jeres bekymring, og har gjort de rette personer opmærksom på, at det i den grad vil være færdselsmæssigt uforsvarligt at lede "tung trafik" gennem Stationsvej. Med den tyngde af gående og cyklende færdsel der er i løbet af dagen, vil det ikke give mening at vedtage dette.

Jeg vil tro, at i kan sove roligt om natten, da jeg forventer at der findes alternativ rute.

Jeg ved godt at det er at flytte problemet, men der findes helt sikkert en bedre løsning, og jeg er overbevist om at i/vi bliver hørt.

mvh. Lars Lyhne  

 

Godt skrevet Ivan og Karen. Det ville være en tåbelig og forkert beslutning at lede tung trafik gennem Dalgasvej og Stationsvej.

Var det ikke for at undgå dette at man etablerede Ny Sandfeldvej, som er en udmærket lille ringvej, tung tafik hører ikke til i bymidten med mindre man har ærinde. Som i skriver er der mange skolebørn morgen og hen på dagen. Uden at forklejne skolebørn, er det min tidligere oplevelse at mange er for sent på den om morgenen, samtidig har man musikpropper i ørerne, og giver mange gange bilister en ekstra opgave i opmærksomhed, og det bliver ikke bedre med tung trafik.

Endvidere kan jeg ikke se hvordan tung og lang trafik kan komme igennem Dalgasvej med parkeringsbåse i højre og venstre side.

Ideen må være født af personer der ikke kender forholdene. Kære byråd, det er mod sund fornuft, der siger at tung trafik skal ud af byen, det er en ommer.

Med venlig hilsen

Jens Arne Thomsen

 

Kære Ivan og Karen.

Hvor er det dog rigtigt det, I skriver. På Brandlundvej er trafikken i forvejen helt "vild" før og arbejdstid.  Børn er på vej til skole, ældre og handicappede på vej til og fra Brandlundparken. Der er skolebuuser, krydsende cyklister og motionister fra Anlægget, og for tiden store kartoffeltransporter, skønt de vist slet ikke må køre denne vej. Argumentationen for at lede den tunge trafik gennem byen her hekt absurd.

Bedste hilsner Arne Ørtved.

 

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul