Til byrådet i Ikast-Brande Kommune

Det er med stor undren og bekymring, at byrådet har sat lukning af Blåhøj på dagsorden, for det er i bund og grund det, de gør. Der er ingen tvivl om, at Kernehuset og Blåhøj Skole i den grad er med til at binde vores lokalsamfund sammen, og som er hele livsnerven i Blåhøj.

Hvis der ingen skole er, bliver det svært at fastholde brugerne af hallen, som i dag er afhængige af skolens brug.  Hvis der ingen skole er, bliver hallen og multihuset eksistens truet. Følgerne her af vil være katastrofale for et lille bysamfund – ingen skole, ingen hal og så bliver det svært, ja nærmest umuligt at tiltrække nye beboere, og så kan vi alle regne ud, hvad der sker….I lukker Blåhøj!!

Vi frygter, at det kun er et øjebliksbillede byrådet handler ud fra, og ikke ser på mulighederne i at udvikle et godt og solidt bysamfund, hvor sammenholdet er stærkt, og trivslen i skolen er i top. Kommunens sidste trivselsmåling viser netop, at Blåhøj Skole ligger i top, og det er i høj grad på grund af, at det er en lille skole, der kan rumme alle.

I Blåhøj står vi sammen, det har vi vist før! Vi har en hal og et multihus, fordi vi har et sammenhold og mange frivillige. Selv rengøringen af hallen udføres af alene af frivillige og cafeteriaet drives delvist af frivillige, hvilket vi er meget stolte af.

I Ikast-Brande Kommunes vision for 2018-2025 vil de have liv i hele kommunen, og her beskriver de, at de vil arbejde for at bevare og udvikle den mangfoldighed af by- og lokalsamfund. Lukningen af Blåhøj Skole hænger ikke sammen med byrådet visioner – tværtimod.

 

Tænk jer nu om kære byråd! Det er ikke blot en skole, I lukker, det er et helt lokalsamfund!

 

Blåhøj Hallens bestyrelse

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul