Testmølle flyttes ikke til Sandfeld

Siemens Gamesas planer om at flytte en allerede nedtaget 7 MW testvindmølle fra Østerild til Sandfeld vest for Brande led endeligt skibbrud i byrådssalen mandag aften.

Først sagde Klima-, natur- og bæredygtighedsudvalget nej, så vendte Økonomi- og planudvalget tommelfingeren nedad, og mandag blåstemplede et enigt byråd så afslaget på vindmøllevirksomhedens ønske om at opstille den næsten 200 meter høje havvindmølle i Sandfeld med mulighed for at tilknytte et Power-to-X-anlæg i stil med det anlæg, der er etableret i forbindelse med den ene af de fire møller i Flø.

Lige før jul besluttede et flertal i det daværende byråd ellers at sætte gang i udarbejdelsen af et tillæg til kommuneplanen og et forslag til en lokalplan for området, som ikke i forvejen er udlagt til vindmølleområde.

Dengang stemte kun Fælleslisten, Kirsten York Helms (K) og Bo Sand Kristensen (DF) imod, men et halvt år senere var der altså ingen politisk opbakning til flytteplanerne overhovedet – heller ikke fra byrådets normalt største vindmølleforkæmpere, Socialdemokratiet.

Læs mere om sagen i næste uges udgave af Brande Bladet.

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

BrandeBogen 2022