Telekæden bliver postudleveringssted

Bent Jensen

Fra i dag slår PostNord dørene op til et nyt postudleveringssted i Brande. Det kommer til at ligge hos Telekæden på Storegade.

- Det har stor betydning for vores kunder at kunne hente deres pakker når og hvor det passer dem bedst. Jeg er derfor glad for, at vi nu kan tilbyde dem at hente og sende deres pakker hos Telekæden, siger Helle Jeppesen, der er distriktschef i PostNord.

I det nye udleveringssted kan PostNord-kunderne hente og sende deres pakker, nemt få udskrevet pakkelabels, der er købt online samt få printet en kvittering for indlevering af pakker.

Udleveringsstedet kan benyttes i hele butikkens åbningstid, der er mandag – fredag kl. 10.00 – 17.00.

I alt har PostNord ca. 1.600 udleveringssteder og samt ca. 3.500 pakkebokse over hele landet.

At man fremover kan vælge at afhente sine postpakker hos Telekæden skal ses som et supplement til Kvickly, der fortsætter med postbutik som hidtil, oplyser PostNords presseafdeling.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul