Tandsundheden ramt af corona

Helle Lorentzen

Samtidig med at det kommunale tandplejetilbud pr. 1. juli blev omfattet til også at omfatte de 18-21-årige (i første omgang dog kun dem, der er født efter 31. december 2003), skal der sættes større fokus på tandsundheden blandt de yngste. Det fremgår af den årlige afrapportering fra børnetandplejen, hvor overtandlæge Helle Lorentzen (bill.) erkender, at det ikke står for godt til med tandsundheden blandt de 5-7-årige børn.

Så sent som for to år siden var tandsundheden i Ikast-Brande Kommune bedre end landsgennemsnittet på alle parametre, men afrapporteringen for 2020 viste, at udviklingen gik den gale vej, og at de 5-årige børn nu havde flere huller i tænderne end deres jævnaldrende i resten af landet.

Den tendens er fortsat i 2021, hvor antallet af børn på henholdsvis 5 og 7 år, der kan prale af ”0 huller”, er lavere end landsgennemsnittet. For de 5-åriges vedkommende drejer det sig om 82,4 % (84,8 % på landsplan), og blandt de 7-årige er tallet faldet til 73 % (73,6 % på landsplan). Umiddelbart en beskeden forskel, men så sent som i 2019 var 78,5 % af de 7-årige Ikast-Brandeborgere fri for huller, mens tallet for de 5-årige var helt oppe på 87,4 %.

Til gengæld er antallet af både cariesfri 12- og 15-årige er steget i løbet af 2021 til henholdsvis 88,9 % og 76,2 %, og begge tal ligger markant over landsgennemsnittet på henholdsvis 82,4 % og 68 %. Dermed er der næsten 10 % flere cariesfri 15-årige i Ikast-Brande Kommune end på landsplan, og de har gennemsnitligt kun halvt så mange tandfyldninger, konstaterer Helle Lorentzen.

Læs mere i Focus Ikast-Brande tirsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul