Tænk engang hvad man kan få for 69.000 kr. i Blåhøj

Lotte Stoltenborg

I Blåhøj kan man få en hel børnehave for en beskeden merbetaling på 69.000 kr. Her er da et tilbud, hvor enhver handelsmand med ”næse for en god handel” straks vil hugge til!

Af Lotte Stoltenborg og Henrik Kraglund, byrådsmedlemmer for Fælleslisten

Tallene viser, at den udvidede landsbyordning – USFO - kan drive en kombineret børnehave og SFO sammen med skolen for 619.000 kr. Lukker vi Kernehuset og sparer ovennævnte beløb, vil det kræve en tillægsbevilling på 550.000 kr. så skolen kan tilbyde en SFO-ordning. Det fortæller os, at for kun 69.000 kr. kan vi drive både en SFO og en børnehave i Blåhøj.

Kernehuset er blevet drevet økonomisk ansvarligt igennem alle årene med en årlig overførsel. De faldende børnetal har fået Kernehuset til at se på nye udviklingsmuligheder. Man har ansøgt om at drive en kombineret vuggestue og børnehave i Kernehuset. Det skulle have været med til at sikre et bedre fundament. Kernehuset kan godt drives med kun 18 børn, men der er selvfølgelig ikke meget at stå imod med.

For få midler kunne vi kommunalt have løftet dagtilbuddet i Blåhøj (10.000 kr. per vuggestuebarn). Det havde givet Kernehuset det fundament, som de eftersøgte og borgerne i Blåhøj en reel valgmulighed mellem en privat eller kommunal pasningsordning. I dag kan man kun vælge den private puljeordning, hvis man ønsker at beholde sit barn i Blåhøj. 

Byrådet lukker forhåbentlig ikke Blåhøj på en beskeden besparelse på 69.000 kr. men snarere på en formodning om at det fremadrettet kan koste henved 714.000 kr. fra 2020 at drive Kernehuset i Blåhøj.

Regnskaberne fra 2017-2018 viser, at Kernehuset ikke vil komme til at mangle hverken 600.000 -700.000 kr. De 714.000 er beregnet ud fra en optimal normering på 30 børn. Hvis man således kun har 16/18 børn vil der opstå en manko på X antal børn * 51.000 kr. (tildelingsmodel). Altså en indikation af at det vil koste kommunekassen henved 600.000-700.000 kr./pr år fremadrettet at drive Kernehuset. Det vil aldrig komme på tale, da Kernehuset for længst har taget højde for de manglende børn.

Fælleslisten Råber ”vagt i gevær” – Vi har ikke lavet et benspænd – men trukket i nødbremsen, for at vi alle kan tænke os om endnu engang.

Vi tør slet ikke tænke på, hvilke økonomiske konsekvenser det har, hvis vi trækker stikket i Blåhøj, og lader dem om at redde sig selv. Som folkevalgte politikker er det vores ansvar at sikre optimale vilkår og betingelser i hele kommunen.

Så kære politikere lade os sammen spise denne elefant! Vi har sammen formuleret vores politik. Et af vores fokuspunkter har været ”Vi vil, de landsbyer som selv vil” Hvis det ikke blot skal være en floskel, skal vi handle nu!! Lad os finde en fælles vej for Blåhøj, så de oplever, at de også er en del af kommunen. 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Telekæden Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Læs BrandeBogen

Street Art 2019