Sygehusplaner må udsættes

En arbejdsgruppe på fire personer har gennem længere tid arbejdet på at få rejst kapital til en overtagelse af den gamle sygehusbygning og Brande Vandrerhjem, men her få dage før fristens udløb 1. oktober er gruppen endnu et stykke fra målet.

Ca. 180.000 kr. lyder status på her og nu, og da udbetalingen er på 300.000 kr., bliver gruppen nødt til at bede Ikast-Brande Kommune om udsættelse i foreløbig to uger. Det oplyser den ene af de fire, Dina Blomstrand.

- Vi føler os presset på tid, siger hun oplyser, at sommerferien i lang tid har skygget for arbejdet med at kontakte de mange virksomheder, som gruppen nu først for alvor er gået i gang med at bearbejde. Langt størstedelen af de indsamlede penge stammer da også fra private, mens to virksomheder foreløbig har givet tilsagn om 35.000 kr. til sammen.

I løbet af de to første uger i oktober planlægger gruppen derfor at gennemføre en husstandsindsamling i Brande, og det hele skal kulminere med "åbent vandrerhjem" søndag d. 14. oktober med forskellige aktiviteter og offentliggørelse af indsamlingsresultatet.

Læs mere i næste uges udgave af Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul