Sund økonomisk politik helt fra hjertet
Budgetbetragtninger af Rune Lyager, byrådsmedlem for Fælleslisten
Som ny i byrådet stiller jeg mig selv spørgsmålet op til budgetforhandlingerne: Hvad er en sund økonomisk politik? En sætning jeg har hørt meget i byrådssalen det sidste halve år.
Er det at lukke skoler?
Er det at lukke samfund?
Er det at spare på vores varme hænder, dem som hver dag tager ansvaret for vores børn og de ældre?
Er det at spare på kulturen og fritidslivet på gaderne og i hallerne?
Er det en sund økonomisk politik at presse vores lærere på skolerne efter pandemien?
Er det virkelig gennemtænkt, sund økonomisk politik på den lange bane?
Nej, set fra min stol er det fantasiløs kassetækning. Det er desperate handlinger - en ekstrem uøkonomisk kortsigtet måde at føre politik på. En politik med voldsomme konsekvenser, det bliver ekstremt dyrt både menneskeligt og økonomisk!
Vi skal beholde niveauet og ikke presse vores lokale skoler.
De følger og omkostninger, som skolebesparelser og en eventuel lukning af Blåhøj Skole vil få, overgår ethvert tankeløst udregnet excel-ark.
Det er katastrofal timing for Ikast-Brande Kommune at ville spare på de lokale skoler efter en pandemi, der trækker spor af mistrivsel hen over børn og unge i hele landet. Andre kommuner investerer, imens vi afvikler.
Hvor er den sunde fornuft?
De helt store tabere er vores kære børn.
De børn, der er vores fremtid.
Jeg ved godt, at vi i byrådet skal tage de helt svære beslutninger, når vi skal spare penge.
Men lad os tage beslutningerne langsigtet og smart.
Vi skal udvikle – ikke afvikle!
Kommentarer
Hej Rune
Hej Rune
Som du kender mig, ikke mindst fra vores lille radioprogram - har jeg jo den frækhed at spørge: “ hvor skal pengene komme fra ?”.
Da man ikke må hæve skatterne ( heldigvis ) i kommunen, undtagen hvis der er et “ vindue “ der gør det lovligt ( og det mener jeg ikke der er i øjeblikket ) så kunne jeg jo fristes til at spørge “ hvad skal vi så have mindre af?” Så plejer jeg at nævne nogle områder ( feks ældrepleje - skal moster Hanne så kun have bad hver 6 uge ) Det kan jeg ikke rigtig denne gang. Alle områder uden undtagelse vil du jo enten bibeholde eller udvide servicen. Måske lige psykiatri området - men den fik du også lige med. Så det jeg tænker - trykker du pengene selv eller ….. ?
For du har vel den samme udfordring som de andre byrådsmedlemmer har?
Glæder mig usigeligt til at se dit oplæg til budgettet.
For det er jo nemt at sige det og det og det er for dårligt - jeg vil hellere hør hvad du vil gøre for at få enderne til at mødes.
Venter utålmodigt
Mvh
Henrik Christiansen
Bøllundvej 8
7330 Brande
Tilføj kommentar